Rideferie

Rideferie

  • For øvet
  • Varighed: 4 dage
  • Sværhedsgrad: ★★★★★
  • Alder: over 10 år

4 dages Rideferie, starter Kristi himmelfartsdag d. 13 maj og varer frem til d. 16 maj.

Kunne du godt trænge til 4 dages ferie i den skønneste natur, med nogle søde heste og andre ligesindede hestetosser? Så kigger du det helt rette sted

For første gang nogensinde tilbyder vi rideferie i 4 dage, hvor der rides fra Øst-, til Nord Bornholm. Med start i Svaneke rides der tværs over øen gennem Almindingen for at slutte oppe ved Hammershus.

Rideferien er inkl. 3 dages overnatning m. fuld forplejning + leje af heste

Turen er for den rutinerede rytter der elsker natur, heste, god mad og social samvær

Kom med på 4 dages Rideferie
for 5999 kr.

Tilmelding senest d. 25 / 4 – 2021 

Fuld refundering ved afbestilling inden d. 25 April 2021. Herefter er tilmeldingen bindende.

Info og endeligt program bliver udsendt pr. mail 10 dage før rideferiens start.

 

Betaling skal ske inden tilmeldings fristen

 

Yderligere information samt evt. spørgsmål kan rettes til Mai på tlf 61180601 eller info@rideturebornholm.dk

Rideferie er for dig som..
  • gerne vil med på fire dages ridetur i den skønne Bornholmske natur
  • elsker heste og være i den skønne natur med overnatning i det fri
  • ønsker fire dages ro og mag, hvor der hygges og slappes maks af med bålhygge og gode røverhistorier
  • vil med på en fatastisk rejse langs marker, søer, store skove, strande, dale, klipper, stenbrud, veje og meget andet skøn natur
  • elsker god mad, søde heste og andre hestetosser
  • vil have din egen hest i fire dage, hvor du selv sørger for fordring, pasning og sadling, hvor trivsel hele tiden er i højsædet
  • er rutineret rytter, som uden problemer kan håndtere hesten i trav og galop og meget varieret terræn
  • er mindst 10 år. Børn u. 14 år skal ledsages af voksne
billede m vang
Praktisk information

Starttid Torsdag kl 10.30, mødested: Nørregårdsvejen 1, 3740 Svaneke

Sluttid Søndag kl 17.00, slut adresse: Rideture Bornholm, Hammersøvejen 2, 3770 Allinge

Fuld forplejning består af: 3x morgenmad, 4x frokost, 3 x aftensmad, mellemmåltider alle dage, fri adgang til snacks.

  • Overnattes i shelter og telt, tag tøj med til dette.
  • Medbring selv sovegrej (liggerunderlag el lign. Sovepose mm) 
  • Der er en følgevogn med hvor alt bagage, ustyr, mad mm. Opbevares. Vognen er tilstede ved alle ankomststederne.
  • Maks 10 deltager. Først til mølle
  • Maks vægt 110 kg.
  • Heste haves i alle størrelse og forskellige racer.

Transport

Færge: Start og slut tidspunkterne passer med færge afgangene: Ystad -Rønne d. 13 maj afgang kl 08.30, ankomst kl 09.50. Retur Rønne-Ystad d. 16 maj kl 18.30 ankomst kl 19.50
Fly: Start og slut tidspunkterne passer med fly afgangene: CPH – RNN d. 13 maj afgag kl. 08.20 ankomst 09.00. Retur RNN-CPH d. 16 maj kl 18.25 ankomst kl 19.05

Der er mulighed for kørsel til og fra Rønne, efter aftale med arrangør (Tlf. 9393 2174)

Beskrivelse

Torsdag start kl 10:30

Turen starter med en varm velkomst på den gamle bindingsværksgård, Nørregård lige udenfor Svaneke (adresse: Nørregårdsvejen 1, 3740 Svaneke).
Alle deltagere og heste introduceres til hinanden. Efter alle har fået tildelt hest, sadles der op og gøres klar til afgang.

Herfra den østligste del af Danmark rides der over mark og land hen til Paradisbakkernes flotte dale med søer og smukke vandløb. Undervejs holdes der pause til at nyde medbragte forfriskninger. Dernæst rides der videre igennem Ølene og de velholdte plantager, indtil vi ankommer til første shelterplads, hvor der overnattes fra torsdag til fredag.
Der er plads til alle i shelteret, men det er også muligt at medbringe eget telt og sove heri.
Vi har en følgevogn med under hele turen, som vil være tilstede ved alle ankomststeder.
Hver aften bydes der på lækker lun aftensmad tilberedt af udd. Kok. Ligesom der hver morgen serveres lækker morgenmad. Husk at oplyse allergener mv. inden turen.

 

Fredag

Efter god solid morgenmad gøres hestene klar til en skøn tur hen til Almindingen. På denne strækning rides der tæt på mange af de Bornholmske seværdigheder såsom Travbanen, Ekkodalen, Rokkestenen, Lilleborg, Rytterknægten og meget andet.
Også på denne strækning stoppes undervejs for at nyde medbragte forfriskninger.
Sidst på dagen ankommer vi til Udkæret, hvor anden overnatning foregår.

 

Lørdag

På lørdagens rute skal den største strækning rides. Her rides fra Udkæret hen til Vestermarie, hvorfra der kommer en længere strækning langs primært små veje. Disse veje føre os hen til Nordskoven hvorfra der kommer et langt stykke på strand med mulighed for at ride i vandet, hvis vejret tillader det. Hernæst rides der igennem den smukke havneby Hasle for herefter at fortsætte i retning af Vang.
På en lille hyggelig gård omkring Teglkås foregår sidste overnatning.

 

Søndag

Feriens sidste strækning og nok og den smukkeste af alle. På denne del kommer man forbi noget af den mest fantastisk natur man kan finde i Danmark. Først rides der til Ringebakkebruddet, et utroligt sjovt og spændene terræn, med mulighed for at ride både i sø og hav. Herfra rides der videre igennem Slotslyngen, Hammershus og rundt på Hammerknuden, inden turen tilsidst afsluttes ved Rideture Bornholm.
Her afrundes med bålhygge ved Opalsøen og en badetur i søen for de friske.
Forventes at være færdig kl 17.00

Mødested Torsdag kl 10.00: Nørregårdsvejen 1, 3740 Svaneke
1 overnatning: Pedersker Jagthus: https://shelterapp.dk/site/23820
2 overnatning: Udkæret shelteplads: https://shelterapp.dk/site/23672
billede m hammershus
3 overnatning finder sted på en lille gård ved Teglkås: Udmarksvej 14, Hasle. Turen slutter efterfølgende ved Rideture Bornholm
Følg os